I denne uge har Skat kunnet offentliggøre, at vi som samfund er blevet svindlet for yderligere 3,2 milliarder kroner. Hermed formodes det samlet set, at alle vi lovlydige skatteborgere er blevet snydt for 12,3 milliarder kroner.
Hovedansvaret for dette enorme tab ligger selvfølgelig hos de kriminelle bedragere, som på selvisk vis udhuler vores fælles velfærds økonomiske grundlag. Eftersom eksistensen af skattesvindlere ingenlunde er et nyt fænomen, da kan man rimeligvis også tale om et ansvar for den åbenlyst utilstrækkelige kontrol af skatte-svindel. Her er det dog afgørende, at dette ansvar bliver placeret hos dets rette ejemænd, for sker det ikke, så vil vi givetvis ikke kunne lykkes med at forhindre disse usolidariske individers ulovlige hærgen.
*
Desværre forsøger mange fejlagtigt at placere an- svaret hos Skat selv. Dette er for det første urimeligt al den stund, at den manglende kontrol i høj grad er en direkte konsekvens af, at et flertal af vores “ansvarlige” politikere har spa- ret Skat i stykker. I løbet af de forgangne ti år er der i Skat blevet nedlagt mere end 5000 stillinger. Samtidig har man ikke formået at udarbejde de it-løsninger, som skulle varetage de afskedigede medarbejderes funktioner.
Katastrofen i Skat har således ikke været svær at forudse, og Skats tilbageværende medarbejdere har da også længe varslet dens komme. Ikke desto mindre har et flertal af Folketingets politikere insisteret på at vende det døve øre til, alt imens de har fortsat udsultningen af den instans, som sikrer vores velfærds økonomiske fundament. Sagt mere direkte, så ligger ansvaret for vores utilstrækkelige skattekontrol blandt de politikere, som har insisteret på at nedskære Skat.
*
Ansvaret for den manglende kontrol bør placeres hos de politikere, som gennem det sidste årti har insisteret på at udsulte Skat. I øjeblikket forsøger mange af disse “ansvarlige” politikere at gemme sig bag en såkaldt borgfred. Det ville dog klæde dem om de som minimum trådte frem i lyset og stillede sig op ved siden af de mange skeletter, de og deres rigide spareplaner har fremmanet, eller endnu bedre, at man rent faktisk foretog de investeringer, en tilstrækkelig skattekontrol kræver.
