Giv vores skoler frihed til kortere skoledag

Af Claus Larsen og Rune Robert Friis

Det er i høj grad skolebørnene, som betaler omkostningerne for folkeskolens uhensigtsmæssigt lange skoledage. Skolegang er i høj grad også en balancegang. For, samtidigt med at skolen – og den velforberedte undevisning – hjælper til at udvide elevernes horisonter, så afskærmer skolen også eleverne fra at erfare andre væsentlige dele af den verden, som de er en del af.

Heldagsskolen har krævet en ganske betydelig del af elevernes fritidsliv, hvorved mulighederne for et alsidigt og varieret børne- og ungdomsliv er blevet reduceret kraftigt.Samtidig har eleverne måtte acceptere en langt mindre velforberedt undervisning, eftersom hovedparten af pengene til de længere skoledage er fundet ved at fjerne forberedelsestimer fra lærerne. En finansieringsmodel som ikke just har bidraget til at få de lange skoledage til at flyve afsted.

Glædeligvis oplever vi for tiden et begyndende opbrud blandt skolereformens bannerførere. Således finder vi nu også lokale kandidater fra både Socialdemokratiet, SF og Venstre, der profilerer sig som modstandere af lange skoledage, hvilket jo selvfølgelig kun er glædeligt, i al den stund, at der også bliver sat handling bag ordene. Dette ser dog desværre ikke ud til at blive tilfældet.

Enhedslisten stillede for nyligt forslag om at give kommunerne, og i bedste fald også de enkelte skoler, frihed til at afkorte skoledagen for alle elever – på den betingelse, at de sparede midler ville gå til mere forberedelsestid til lærerne og udvidet åbningstid i klubber og fritidsordninger. I forbindelse med behandlingen i Folketinget, var det imidlertid kun Alternativet, som stemte for forslaget. Vanen tro forskansede Venstre, Socialdemokratiet, Konservative Dansk Folkeparti og SF sig i forligskredsens vakuum, hvor der fortsat synes at være bekymrende langt fra ord til handling.