Helene Hellesøe Appel

Helene Hellesøe Appel, 30 år

Født, opvokset og bosat i Haderslev.  Jeg er cand. mag. i musikvidenskab fra Aarhus Universitet og arbejder i øjeblikket som mentor og lærer i musik, filmkultur og kreativ bæredygtighed på Ungdomshøjskolen ved Ribe. Tidligere har jeg været frivillig på det nu lukkede Haderslev Modtagecenter.

Ungdomspolitik har min store interesse, og da Haderslev er en aktiv studieby er det også vigtigt for mig, at der er et stort fokus på ungdomskulturen. Derfor ønsker jeg at øge støtten til lokale iværksættere og innovative kulturprojekter, der kan være med til at sætte Haderslev på landkortet, og som kan øge opmærksomheden omkring Haderslev som kulturby.

Den grønne omstilling skal i fokus i Haderslev Kommune, og vi skal være mere aktive i kampen for et bæredygtigt samfund.

Det skal ikke være svært for forældre at finde en daginstitution med økologisk, lokalproduceret mad.  Vi skal prioritere cykler og kollektiv transport.