Læs her hele Mogens Rerups tale fra dagens Velfærdstræf på Gravene i Haderslev
“Jeg er specielt glad for at få lov at sige noget, fordi Velfærdsalliancen får mig til at tænke på “Folkefronten i 1934 i Frankrig, som for mig var noget positivt.
Når man som jeg har arbejdet i eller tæt på det sociale system i over 40 år, så kan man se, hvis man ellers tør lukke øjnene op, hvordan velfærdssamfundet skrider og smuldrer fuldstændig i disse år.
Jeg vil godt have lov til at starte med mit yndlingscitat, der lyder som følger: “Min hånd skal altid være mod den politik, som jeg anser som den lumpneste af alle, den, hvor de rige rotter sig sammen om at plyndre de fattigste og sætter overklassen på nakken af dem, der har mindst at stå imod, for at trykke dem ned til ingenting”.
Ja hvem har sagt det? Jeg har gennem årene fået bud på både Rosa Luxemburg og Aksel Larsen – vel og mærke sagt dengang, da han var ung DKP’er – nej det sagde Viggo Hørup i juni md. 1894. Hørup var bl.a. stifter af Danmarks nuværende største avis “Politiken”, og var om nogen medvirkende til, at vi gik fra et diktaturlignende styre under ledelse af Højre (forgængeren for det nuværende parti – De Konservative), til noget der minder meget om det nuværende parlamentariske demokrati, som kom med systemskiftet i 1901.
Man må nok sige, at RV har forladt sit idegrundlag. RV var om nogen årsag til, at Thorning-Schmidts regering for mange blev en kæmpeskuffelse. RV stod bag dagpengeforringelser og top- og selskabslettelser i mia. klassen, og man må aldrig glemme, at de 2 ledere af det mest kyniske parti i den nuværende regering – Liberal Alliance – kommer fra RV, og at RV just har udtalt, at værdigrundlaget ved V’s næstformand – vestjyde Kristian Jensen ligger meget tættere på RV end på Soc.demokratiet, og det vel og mærke efter, at vi har været udsat for Blå Bjarnes økonomiske regime.
Vi skal ikke finde os i alle de velfærdsforringelser – f.eks. kontanthjælpsloft, næsten afskaffelse af førtidspension, integrationsydelse, 225 timers reglen, fattigdomsydelse m.m.m. – som er kommet de sidste godt 10 år, og de skal rulles tilbage.
Som jeg ser det, så startede derouten i ca. 2004, da Ankestyrelsen markant ændrede retspraksis på de sociale områder – førtidspension, sygedp.stop m.v. Ankestyrelsen skulle være et neutralt statsligt organ, men det er det ikke. Ændringerne kom vel og mærke uden at vi havde været udsat for lovændringer under Hjort Frederiksen. Nej jeg siger ikke, at retspraksis blev ændret efter indgreb oppefra, men der er grund til eftertanke, at ændringerne kom under Hjort Fredriksen.
Det har altid været sådan, at når der er problemer i samfundet, så finder vi nogen at give skylden. I 30’erne og 40’erne var det jøderne, som siden blev afløst af muslimer, flygtninge og indvandrere.
Den sidste gruppe som en stor del af danskerne med LA og DF i spidsen har lagt for had – og 62 % af befolkningen skulle være enige – er kontanthjælpsmodtagerne. Det viser sig bare, at modstanderne ikke aner en kæft om den gruppe. De tror, at det er en homogen gruppe, som bare skal tage sig sammen og få letter røven fra sofaen og finde et arbejde.
Det er flovt, at man i Danmark stadig ikke aner spor om, hvorfor folk kommer på kontanthjælp, for var der en konkret viden, så ville det også være sværere for V og DF at holde liv i myterne om dovne kontanthjælpsmodtagere. Befolkningen aner ikke, at de fleste på kontanthjælp i dag kommer fra sygedagpengeområdet i.f.m. at sygedagpengene stoppes, og at ca. 75 % af kontanthjælpsmodtagerne ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Den store del af dem kommer aldrig i nærheden af det såkaldte ordinære arbejdsmarked.
Hadet til kontanthjælpsmodtagerne er så stort, at man også i kommunen forfølger de svageste. Den nye skatteminister afskaffede ved sin tiltræden en kontrolgruppe i sit ministerium, hvortil man kunne anmelde moms- og skattesvindel m.v. – der snydes for mange mia. på det område. Han havde ikke brug for stikkere sagde han, men i Haderslev opretholdt V og DF bevidst en “Kontrolgruppe” – hvis arbejde kun er rettet mod de svageste borgere, og de gange jeg er stødt på dem, er holdningen præget af general mistillid og manglende menneskekundskaber.
Mange af de forringelser der er lavet de seneste år er reelt sket ved, at man har sat “skat” på sygdom, enlige forsørgere og fattigdom, til fordel for topskattelettelser og billige biler til den økonomiske overklasse. LA praler direkte af, at folks næste Porche er blevet 400.000 kr billigere.
Kontanthjælpsloftet er reelt lavet for at rammeindvandrerkvinder og enlige forsørgere, men det rammer alle, uanset om de er syge eller ej – der er ingen begrundelse for at indføre loftet.
Folk i fleksjob har fået forringet deres vilkår i hørt grad. Arbejder du 20 timer ugl. – men det svarer reelt kun til 5 timers normalt arbejde ugl., så får du kun løn for 5 timer ugl., selv om du er på arbejde i 20 timer.
Derimod – kan du arbejde helt ned til 5 timer ugl. på normal vis, så skal du selv uden støtte fra kommunen skaffe dig 225 timers arbejde på årsbasis, ellers bliver din kontanthjælp sat tilsvarende ned.
Kontanthjælp er en korttidsydelse, men masser af mennesker – med Københavns Kommune som det værste eksempel – modtager kontanthjælp i langt over 20 år. Folk bliver holdt på kontanthjælp af kommunerne for at spare penge på budgettet og ikke af nogen anden grund. Folk får kontanthjælp trods livstruende cancer- og hjertelidelser, og selv om regering og kommuner overordnet set godt kan se, at disse mennesker ikke hører hjemme i kontanthjælpssystemet.
Man fik indført noget, som kaldes ressourceforløb. Det opfattes af mange som noget man idømmes, og føles som psykisk vold på mange, og bortset fra ganske enkelte unge borgere, så har jeg endnu til gode at se, at disse forløb hjælper på andet end kommunens budget, for det hjælper ikke med at få folk ind i ordinær beskæftigelse eller i fleksjob. Der er flere der er døde medens de er i fleksjob, end der er folk, der har opnået beskæftigelse.
Alle har den holdning i kommunerne, at vi ikke selv bestemmer noget. Det er urigtigt. Det er korrekt, at lovene kommer centralt fra, og det er ligeledes korrekt, at staten i staten – Ankestyrelsen – fastlægger retspraksis på det sociale område.
Man er ikke klar over hvor meget lokal indflydelse, man kan have på sager og bevillingsniveauet. Der er masser af skøn i de fleste sager, hvor kommunen kan træffe beslutninger til fordel for ansøgere uden at overskride hverken lovgivning og ikke mindst principafgørelser.
Man skal genindføre det kommunale selvstyre men politikeren skal også lokalt vise, at kommunens ansatte er ansat i et politisk styret system. Politikere må ikke have lov til at gå i skjul bag embedsmændene og omvendt.
Man må ikke udtale sig i personalesager, siger såvel politikere som embedsmænd – vrøvl selvfølgelig må man det. Hvis den konkrete borger, har givet fuldmagt dertil, så må man sige hvad som helst, så praksis er som regel kun en dårlig undskyldning, og så behøver politikerne heller ikke at udstille deres uvidenhed.
Kommunerne forsøger konstant at udvide grænserne for hvad de må og ikke må.
F.eks. når man i Aabenraa smider enlige kvinder i 50’erne med livstruende cancer og flere alvorlige fysiske lidelser ud af deres bolig gennem næsten 25 år, og over i et stort værelse på ca. 25 m2 med en kogeplade. Man ændre bare bevillingen, så den svarer til, at folk bor på værelset.
Så siger politikerne, at er man ikke tilfreds, så kan man bare klage. Ja men der kan gå helt op til 1½ år, før der er kommet en afgørelse på klagen. Vinder man klagen, så får det følgevirkninger, f.eks. trækker Udbetaling Danmark (det har SKAT givet dem lov til siger de) i folks boligstøtte i den måned, hvor de har fået en efterbetaling af sygedp. – en vundet sygedp. sag i 2017 – men sagen er fra 2013.
Vi skal have gjort op med staten i staten – Ankestyrelsen – som helt klart er mere venlige mod kommunens budget end mod borgernes retssikkerhed.
Den enkelte borger er næsten altid på herrens mark, når man kommer ind i systemet – de har ikke en chance, og der er ingen til at hjælpe dem.
Den almindelige borger kan ikke få hjælp i Ankestyrelsen, før der ligger en klage, men så er det jo logisk for sent. Kommunen kan derimod få en forhåndsudtalelse fra Ankestyrelsen i konkrete sager, og Ankestyrelsen holder kursus for kommunerne. Det gør parterne endnu mindre ligestillet.
Ankestyrelsen henviser borgerne til at spørge i kommunerne, men det er jo kommunerne man er utilfredse med, og der er ofte ikke tillid til den faglige ekspertise – ej heller den juridiske ekspertise i kommunerne.
Folk henvises til at føre et civilt søgsmål, men det har borgerne ikke råd til, og kun få advokater kan føre disse sager, så folk opgiver på forhånd.
Retssikkerheden på det sociale område er en by i Rusland – som endda er beliggende på Krimhalvøen, og her bør der etableres en helt nye praksis.
Der er faktisk sket klare forbedringer den sidste tid:
Ankestyrelsen har den 30. nov. 2016 udsendt en principafgørelse som bl.a. siger, at kommunerne ikke længere bevidstløst bare kan lade folk gå fra det ene ressourceforløb til det andet, når folk er over 40 år. Så har ministeren gennem STAR – Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering – den 14. marts 2017 udsendt et 20 siders lang skrift til kommunerne, som virkelig giver en helt anden og forbedret måde at tænke på vedr. tildeling af ressourceforløb, fleksjob og tilkendelse af førtidspension.
Men hvad hjælper det, for jeg har ikke mødt ansatte, som endnu har fået det læst, og her burde kommunerne ganske simpelthen sikre, at de ansatte har fået detv læst.
Jeg håber, at et initiativ som det i dag vil fortsætte og blive udbygget.
I der er her i dag har jo vist, at man godt kan demonstrere i Danmark – også når det regner, men derfor synes jeg nu, at sommeren skulle indfinde sig alligevel.
Tak for i dag, og I må hygge jer.”
