Pernille Skipper besøger Haderslev

Pernille Skipper besøger Haderslev den 5. september, kl. 12.00 – 16.00

Enhedslisten vil have bedre vilkår for arbejdsløse og derfor sætter vi nu fokus på, hvordan vi i Haderslev skaber bedre vilkår for kommunens arbejdsløse borgere. I den forbindelse får vi besøg af Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, som vil tage med en tur rundt for at indsamle erfaringer og idéer til, hvordan vi får skabt nogle bedre vilkår.

Pernille Skipper rejser i disse måneder landet tyndt for at sætte fokus på Enhedslistens kommunalpolitiske ambitioner for et mere grønt, mere frit og meget mere solidarisk samfund.

Pernille fortæller selv om sin rundrejse, at “Jeg kommer også ud i landet for at lytte. For det, der diskuteres på Christiansborg, er ikke nødvendigvis det, der optager folk i deres hverdag. Så der er brug for at komme ud og høre, hvad der foregår, hvordan velfærden opleves og hvilke krav og ønsker, der er til os i Enhedslisten. Så jeg håber at tale med rigtig mange i forbindelse med vores besøg i Haderslev, tirsdag den 5. September.”

Program (Ændringer offentliggøres på EL-Haderslevs FB-side)
11.00 – 12.00 Møde med arbejdsløshedsramte borgere (Lukket for pressen)
12.00 – 13.00 Uddeling på Haderslev Gågade
13.15 – 14.15 Besøg på Haderslev Jobcenter
15.00 – 16.00 Offentligt lyttemøde på Bispen – med indledning ved Pernille Skipper

Kontakt: For yderligere oplysninger og uddybende kommentarer kontakt gerne undertegnede

Rune Robert Friis – Kan kontaktes på telefon: 61 66 24 33