Som demokratisk proces er skolen i Sydbyen en ommer

Af Claus Larsen

Man bygger ikke en skole hvert år, nærmere hvert 30 år. Derfor er det vigtigt, at alle berørte fra starten af er inddraget i en proces, omkring de nye spændende muligheder en ny skole giver.

Eleverne er om nogen rygraden i skolen, men elevrådet blev først indkaldt til møde for et par dage siden. På samme tidspunkt hvor forvaltningen/politikere og skolens ledelse vedtog, hvordan skolen skulle se ud, og dermed hvilke funktioner der skulle fremhæves. Det gælder fx tanken om erstatte klasser med årgangshold, så der ikke behøves at bygges egentlige klasseværelser, men i stedet et stort opholdsrum til hver årgang. Det ville i den grad være brugbart at høre, hvad elevernes mener om dette på et tidligere tidspunkt i planlægningen. Forældrene er ikke blevet inddraget, vi har forsøgt siges der, har man afholdt lokale møder i sydbyen?

Næ, forældrebestyrelsen har været inde over, men demokratisk udbredelse til alle berørte er der ikke meget af

Man burde have ydet en langt større indsats overfor forældrene, så skolen ville blive en del af lokalsamfundet ønsker.

Har man lyttet til lærernes ønsker omkring deres arbejdsforhold. Heller ikke.  Når man bygger en skole for fremtiden, er det påfaldende at man ikke har tilpasset den til den lærernes fulde tilstedeværelse, altså personlige arbejdspladser på arbejdspladsen.

Som demokratisk proces er skolen i Sydbyen en ommer.