Svend Brandt holder pause fra byrådsarbejdet

Vores byrådsmedlem Svend Brandt tager en pause fra byrådsarbejdet. Dette skyldes arbejdsmæssige grunde. I tirsdags imødekom Haderslev Byråd Svend Brandt ønske om pause fra byrådsarbejdet og bevilgede pause startende fra den 1. august 2019 og som udgangspunkt 6 måneder frem, måske bliver pausen lidt længere.   

Vi ønsker Svend Brandt en god og vel undt pause og ser frem til at han igen bliver at finde i byrådssalen.

I forlængelse af Svend Brandts pause indtræder 1. stedfortræder Claus Larsen, som også sad i byrådet for os i foregående periode. Enhedslisten Haderslevs bestyrelse har i den forbindelse besluttet at Claus Larsen overtager arbejdet i Udvalget for Plan og Miljø og i Økonomiudvalget.