Lad os kalde tingene det de er. En skovl for en skovl, en spade for en spade og konventionelt landbrug for ødelæggende for sine omgivelser.
Tiderne skifter og nye vinde blæser over Sydjylland. Det er blevet i orden at sætte spørgsmålstegn ved en hellig ko. Nemlig landbrugets mangeårige udnyttelse og ødelæggelse af vores allesammens jord og fælles ressourcer.
Når Vejle fjord bliver begravet d. 6.april, er der ikke tale om et særtilfælde. Vi kunne arrangere lignende begravelser i fjordene hele vejen ned langs østkysten.
Fjordene er stort set døde og Lillebælt ligeså.
Lad os nu sætte ord på, lade være med at snakke udenom og bare være ærlige. Landbruget er hovedårsagen til det dårlige vandmiljø. Drop krumspringene, hvor man peger på alle andre syndere, for at slippe for den ubehagelige sandhed. Sammenlagt overstiger det konventionelle landbrugs andel af ødelæggelserne, alle andre faktorer tilsammen. Det konventionelle landbrugs ansvar er uomtvisteligt, det er ødelæggende for vort vandmiljø.
Drikkevandet er også i akut fare, vi lukker drikkevandsboringer i rekordfart. Det er let at forurene grundvandet, men umådeligt svært at gøre det rent igen.
Det er på tide at tænke anderledes.
For hvor høj en pris er vi klar til at betale? Hvor giftigt skal vandet være, før vi forbyder vores børn at hoppe i det? Hvor giftigt skal vandet være før vi ikke vil drikke af det mere? Prisen vi alle betaler nu, for at nogle få mennesker har og fortsat vil, berige sig på deres omgivelsers bekostning og dermed også deres medmenneskers, er blevet alt for høj.
Landbruget skal omlægges og alle støttekroner der overhovedet kommer landbrugets vej, skal bruges til bæredygtigt og økologiske landbrug. Vi skal en anden vej, det kan ikke gå hurtigt nok.
For lige meget hvordan man prøver at vende og dreje ordene, er den uigenkaldelige sandhed at når det kommer til vores vandmiljøs forfærdelige tilstand, så er landbruget den klart største synder.
/Mathias Christiansen
