Det bør være en ambition for vores kommune, at møde alle med størst mulig hensyn. Det er formentlig svært at finde nogen som er uenige i denne ambition. Så langt, så godt.
I vores kommune har vi imidlertid en gruppe af borgere, som af forskellige årsager, har brug for, at der tages særlige hensyn. For en betydelig gruppe gælder det fx, at deres psykiske tilstand kræver særlig omsorg for, og opmærksomhed på, hvordan de indkaldes og mødes. Hvis ikke sådanne hensyn tages, kan det for nogle betyde angstanfald, depression, stress og lignende. Det får ofte enorme konsekvenser for den enkelt, når vi, i vores kommune, ikke formår at mødes med denne alsidige gruppe af udsatte borgere på en tilstrækkelig hensynsfuld måde.
Den aktuelle situation er desværre den, at vi ikke altid lykkes med at møde udsatte borgere tilstrækkeligt hensynsfuldt. Det er der desværre flere eksempler på. Ikke nok med det, så er der også ligefrem eksempler på, at vi i vores kommune, har behandlet enkelte udsatte borgere, direkte hensynsløst. Det mener jeg ikke, at vi på nogen måder skal sidde overhørig eller stiltiende bør acceptere. Vi bør i stedet lede efter konkrete løsninger til, hvordan vi får sikret at ALLE borgere kan have tillid til, at vores kommune formår at vise dem det hensyn de har behov for. Således følger her mit første forslag:
At tage særlige hensyn kræver særlig faglig viden og forståelse. Vi kan ikke blot kræve eller antage at alle vores kommunes medarbejdere har de faglige forudsætninger, som er nødvendige for at drage omsorg for de særlige behov en given udsat borger måtte have. Derfor mener jeg, at et vigtigt skridt vil være at sikre, at alle medarbejdere, som arbejder med udsatte borgere, gennemgår en tilstrækkelig basisuddannelse, som giver medarbejderne de kompetencer det kræver, at kunne møde alle borgere med størst mulig hensyn.
