Sønder Ottings skoles elever og ansatte skal genhuses

I Enhedslisten Haderslev er vi enige med med Sønder Otting Skoles skolebestyrelse omkring alvoren af klimaproblemerne på Kløvermarken 2 og vi bakker derfor fuldt ud op om bestyrelsen opfordring til en samlet genhusning af skolens elever og ansatte, indtil en forsvarlig løsning er fundet.

Alarmklokken har lydt længe, men det er desværre fortsat ikke lykkes at få Sdr. Otting ungeunivers’ indeklima ordentlig under kontrol. Tværtimod er både antallet og omfanget af problemer blandt elever og ansatte fortsat stigende. Flere elever oplever fysiske gener og kan ikke deltage i undervisningen på grund af det dårlige indeklima.

Nogle af skolens medarbejdere rådes til at lade sig sygemelde efter at være blevet henvist til arbejdsmedicinsk klinik. Såvel elever som lærere oplever hovedpine, luftvejsinfektioner, astmatiske problemer og svimmelhed pga. af det dårlige indeklima. Det er med andre ord, ganske enkelt ikke længere forsvarligt at drive skole på største dele af matriklen Kløvermarken 2.

Vi står i en situation, hvor vi ikke kan garantere for elever eller medarbejderes helbred og det skal vi ganske enkelt kunne. Derfor bakker vi i Enhedslisten op om, at iværksætte en samlet midlertidig genhusningsløsning for ungeuniverset.

Derudover bør vi politisk også begynde grundigt at overveje, hvilken langsigtet løsning på klimaproblemet, som er mest økonomisk og socialt bæredygtig. I den henseende bør vi også kigge på perspektiverne i, eventuelt at udbygge den planlagte nye skole, fremfor at lappe på den gamle.

Kontakt
For yderligere oplysninger og uddybende kommentarer kontakt gerne Mathias Christiansen, tlf.: 28 20 34 11, mail: [email protected]